I Provis karriererådgivning hjælper vi mennesker der af forskellige årsager står uden for arbejdsmarkedet med at finde vejen tilbage i job, og samarbejdet med lokale virksomheder er en uundværlig løftestang for at få succes.
Det handler om meget mere end CV og ansøgninger
Når man arbejder med mennesker der ønsker en ny start på arbejdsmarkedet, handler det ikke kun om CV’er og ansøgninger. Det handler i lige så høj grad om at skabe forbindelser – at bygge bro mellem mennesker og muligheder. Hos Provi ved vi, at stærke partnerskaber med lokale virksomheder er en afgørende del af vores karriererådgivning – også i fremtiden.
Vores tilgang er personlig og individuel – vi møder deltagerne hvor de er og hjælper dem med at finde vejen videre – hvad enten det er i retning af uddannelse, praktik, et fleksjob eller et arbejde på såkaldt ordinære vilkår.
Uanset hvilke mennesker vi arbejder med og hvor de befinder sig i forhold til deres fremtid på arbejdsmarkedet, spiller samarbejdet med lokale virksomheder en central rolle – de åbner dørene til virkeligheden og giver vores deltagere mulighed for at afprøve sig selv i konkrete arbejdsopgaver og miljøer.
Win-win for virksomhed og deltager
Netop muligheden for at afprøve sig selv inden for helt nye arbejdsområder eller brancher er en win-win for både virksomheder og deltagere – det giver begge parter en unik mulighed for at afprøve potentialet for en evt. fremtid inden for det konkrete fag, enten i samme virksomhed eller i forhold til en fremtidig uddannelse.
Et tæt samarbejde mellem virksomheder og beskæftigelsesindsatsen skaber værdi på flere niveauer. Når en virksomhed åbner døren for en praktikant eller ny medarbejder, bidrager den ikke blot til den enkeltes udvikling – men også aktivt til det lokale arbejdsmarked og den samlede samfundsøkonomi.
Mange virksomheder fremhæver desuden, at samarbejdet med aktører som Provi fører til mere fleksible og behovstilpassede rekrutteringsløsninger. Med fokus på det rette match mellem virksomhed og kandidat, opstår der ikke blot beskæftigelse – men langvarige og gensidigt givende ansættelser.
Meningsfulde og langvarige relationer
Hos Provi arbejder vi målrettet for at skabe langtidsholdbare match – både for borger og virksomhed. Det betyder, at vi følger op, justerer og sikrer, at forløbene er meningsfulde for begge parter. For os er det ikke bare et spørgsmål om at finde en ledig stilling – det handler om at skabe et rigtigt match, hvor både trivsel og udvikling er i fokus.
Vi er stolte af de mange samarbejder, vi har med virksomheder på Lolland-Falster og Sydsjælland og vi ved, at deres indsats gør en forskel. Uden deres villighed til at åbne dørene, ville mange borgere ikke få muligheden for at tage det næste skridt.
Vi tror på, at lokal forankring og partnerskaber med mening er vejen frem. Derfor fortsætter vi med at styrke samarbejdet med erhvervslivet – til gavn for dem, vi er her for: mennesker på vej i job og mennesker der skal have afklaring i forhold til fremtiden på arbejdsmarkedet.