Ansæt medarbejdere på offentlig forsørgelse og styrk din virksomheds CSR
Vidste du at virksomhedens CSR måles også i antallet af praktikanter, fleksjob og løntilskud som I har i virksomheden? Træk statistik og sammenlign jer med andre i samme branche og brug det aktivt i jeres markedsføring.
Sådan måler du dit sociale ansvar
Kunne I tænke jer at vide om I tager flere mennesker i praktik, løntilskud eller fleksjob end andre virksomheder i jeres branche? Det nye Benchmarking værktøj i Vitas giver en helt særlig mulighed for at få indblik i jeres sociale ansvar og mulighed for at sammenligne jer med andre virksomheder.
Værktøjet til at måle og benchmarke virksomhedens sociale ansvar er udviklet af STAR (Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked) og findes på platformen VITAS, hvor alle virksomhedsrettede tilbud oprettes og registreres. Når du er logget ind som virksomhed, kan du under fanen ”statistik” se hvor mange virksomheden har haft i virksomhedspraktik, løntilskud og fleksjob i en given periode. Du kan også måle hvor mange af dem der enten er blevet ansat i virksomheden efterfølgende og hvor mange der fx er kommet i job i en anden virksomhed.
Benchmarking værktøjet giver dig også en mulighed for at se om du ligger højere eller lavere end andre tilsvarende virksomheder i branchen.
Hvad giver det din virksomhed?
Benchmarking værktøjet gør tankegangen omkring socialt ansvar mere konkret og målbart og hvor I, i konkrete tal kan benchmarke virksomhedens sociale ansvar. Udover at det sociale ansvar i sig selv er en vigtig del af virksomheders strategiske arbejde i forhold til markedsføring, employer branding og image, så er det i høj grad også blevet en nødvendighed hvis man som virksomhed skal deltage i udbud og tilbudsgivning.
Der stilles i stigende grad større og større krav til virksomhedernes evne til at tage et samfundsmæssigt og socialt ansvar og dette nye værktøj gør det endnu nemmere at gøre jeres sociale aktiviteter mere håndgribelige og målbare – og så er det endnu nemmere at kommunikere om og markedsføre til jeres virksomheds omverden.
Del jeres sociale ansvar
Benchmarking modellens formål er at motivere endnu flere virksomheder til at inddrage netop denne del af deres sociale ansvar i deres strategiske arbejde i forhold til rekruttering af medarbejdere blandt udsatte grupper. Samtidig er der kommet tiltagende lovkrav som indebærer at virksomheder dokumenter deres indsatser inden for miljø, sociale forhold og ledelse, bl.a. kravet om den årlige ESG rapport (Environmental, Social Governance). Lovkravene og de samfundsmæssige forventninger fra både kunder, investorer og samfund betyder også at der kan være en stor gevinst ved at tage ansvar og ikke mindst at fortælle om det og bruge det til at styrke din virksomheds brand og image.
Den sociale beregner – styrk dit image
På hjemmesiden https://densocialeberegner.dk/ kan du nemt regne ud hvor mange penge virksomheden sparrer det offentlige for om året ved at ansætte mennesker der kommer fra offentlig forsørgelse. Ansætter du en der kommer fra a-dagpenge og en ledig fleksjobber (ledighedsydelse), er der en årlig offentlig besparelse på 294.000 kr. Med en gennemsnitlig årsløn på 350.000 kr. pr. år, er der desuden en offentlig skatteindtægt på 121.883 kr.
Der er rigtig mange gode historier i din virksomheds aktiviteter og ansvar som kan være med til at styrke virksomheden som helhed – både internt og eksternt til rekruttering af nye medarbejdere, nye opgaver og udbud og som bidrager til at forstærke virksomhedens samlede brand og omdømme.
Skal vi hjælpe?
I Provi har vi stor erfaring med at vejlede om virksomhedspraktik, fleksjob løntilskud og vi har stor erfaring i at markedsføre virksomheder og styrke deres brand – kontakt os, hvis du kunne tænke dig at høre mere – vi hjælper både med rekruttering og markedsføring.