Den 29. januar deltog vi i Provi i et spændende virksomhedsbesøg arrangeret af erhvervsnetværket DGI Huset Vordingborg. Turen gik til hjertet af dansk politik – Christiansborg – hvor vi fik et eksklusivt kig ind i en verden fyldt med vigtige beslutninger og politisk dynamik.
Vi blev budt velkommen af de lokale folketingspolitikere Charlotte Bagge Hansen (Moderaterne) og Susie Jessen (Danmarksdemokraterne), der repræsenterer Sydsjælland på Borgen. De gav os et fascinerende indblik i hverdagen som politikere og delte deres personlige oplevelser fra det politiske maskinrum.
Efter rundvisningen samledes vi i Proviantsalen til en livlig debat om aktuelle emner, hvor der var rig mulighed for at stille spørgsmål og udveksle perspektiver.
Tak til DGI Huset Vordingborg og alle deltagere for en inspirerende dag fyldt med ny viden, gode samtaler og stærke netværk!
Klik på billederne herunder for at se dem i fuld størrelse