KONTAKT OS
Guldborgsund
Vordingborg
Lolland
Køge
Guldborgsund

Vordingborg

Lolland

Køge

2010 Vin & Velsmag
2010 Vin & Velsmag havde et ønske om at få udviklet en ny online platform, som både kunne rumme deres identitet, deres online shop, en login-funktion samt være et styringsværktøj i forhold til den daglige drift af deres fantastiske forretning i Maribo.
Det ønske blev opfyldt i samarbejde med Provi Reklamebureau.
Processen startede naturligvis med idéudvikling, samt udarbejdelse af et sitemap, et flowchart og et optimeret designforslag, som forsat kunne afspejle deres visuelle identitet og værdier. Kodningen af deres nye univers startede herefter.
I 2025 står 2010 Vin & Velsmag også til, at skulle skifte deres gamle regnskabs- og kassesystem ud.
I den anledning blev Provi spurgt, om vi kunne hjælpe med at sørge for, at deres WooCommerce webshop kunne snakke sammen med det nye system, og med noget bedre data-kvalitet end deres gamle setup.
Vi udviklede en specialtilpasset integration til formålet, der automatisk synkroniserer deres WooCommerce-webshop ordrer med en tilsvarende salgsfaktura i E-conomic.
Løsningen sikrer, at produkter automatisk oprettes og opdateres i E-conomic baseret på ordrens indhold og pris, hvilket mindsker behovet for manuel håndtering og reducerer risikoen for fejl. Systemet tager højde for prisændringer og sikrer, at data altid er synkroniseret korrekt mellem platformene.


2010 Vin & Velsmag havde nogle unikke ønsker i forhold til produktionen af deres nye online univers, og flere af deres online løsninger er derfor unikt kodet.
Deres løsning indebærer f.eks. en integration, som får deres økonomistyringsprogram, deres kasseapparat og deres webshop til at spille sammen: Det har blandt andet synkroniseret deres lagerstyring på tværs af systemerne – og sørget for at alle salgsordrer ender i ét økonomistyringsprogram.
Dertil har de fået skræddersyet en funktion, som gør det muligt at lave et PDF-udtræk direkte fra webshoppen. Det smarte ved dette er, at 2010 Vin & Velsmag nu kan trække en vinmenu med design til restauranter, en flyer til deres arrangementer eller en bestillingsseddel i PDF – helt automatisk, ubesværet og med specifikt udvalgte produkter.
Efter lanceringen af deres nye online univers, er 2010 Vin & Velsmag indgået i et markedsføringssamarbejde med Provi Reklamebureau.
Her er deres enkelte markedsføringstiltag delt ud over vores forskellige markedsføringskonsulenter, som har hver deres speciale. Det sikrer at 2010 Vin & Velsmag altid ved hvem de kan rette henvendelse til, såfremt de ønsker ændringer eller vil diskutere nye muligheder.
Dertil har virksomheden naturligvis også en fast projektleder, som holder hånden under projektet, virksomheden og implementeringen af markedsføringstiltagene.
Provi Reklamebureau sætter en stor ære i samarbejdet med 2010 Vin & Velsmag.



KONTAKT OS




