I Provis karriererådgivning arbejder vi med at hjælpe mennesker videre i livet. Fagligt favner vi bredt og vi har mange års erfaring med at arbejde beskæftigelsesrettet og hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Vores tilgang er baseret på et udgangspunkt i den enkelte – dvs. at vi holder personlige individuelle møder med kursisten og sammen arbejder vi med den enkeltes ønsker for fremtiden. Vi har en stor viden og erfaring i at arbejde med både uddannelse, virksomhedspraktik, løntilskud, etablering af fleksjob og afklaring af arbejdsevne – og har gode resultater med vores metoder.
Vi har stor erfaring i at samarbejde med jobcentre på både Sjælland og øerne. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde, både ledelsesmæssigt og med de enkelte sagsbehandlere.
Uanset hvor man står i forhold til arbejdsmarkedet, så har vi kompetente konsulenter, som står klar til at hjælpe.
Lige nu tilbyder vi forskellige individuelle forløb inden for:
- Forløb for jobparate dagpenge – og kontanthjælpsmodtagere
- Fleksjob
- Funktionsafklaring
- Netværk for ledige akademikere (holdforløb)
Kunne du tænke dig at vide mere om Provis karriererådgivning? – kontakt Charlotte Bruun Østergaard på telefon 2689 1990