Kunstig intelligens og forskellige chatbots har allerede haft en revolutionerende indflydelse på vores arbejde – og det er blevet svært at forestille sig en verden uden hjælp fra fx ChatGPT og andre lignende AI værktøjer. Selvom AI er blevet en uundværlig medspiller, er det vigtigt at forholde sig kritisk til den data du får
Kunstig intelligens har fundamentalt ændret måden vi arbejder på – den er blevet en uundværlig medspiller når vi løser en række opgaver på vores arbejde. Faktisk er denne artikel også blevet til – vel hjulpet af ChatGPT og Microsofts AI-løsning, Copilot. Ved at skrive: ”hvordan har AI ændret vores måde at arbejde på” får man både bud på etiske overvejelser, beskrivelse af hvordan vi både effektiviserer vores arbejde og hvordan vi i langt hurtigere kan løse konkrete opgaver ved at benytte os af den data som den kunstige intelligens genererer.
Chatbots arbejder langt mere effektivt end vi mennesker kan – og den kunstige intelligens gør os mere effektive ved at automatisere mange gentagne og rutineprægede opgaver. Dermed frigiver AI også flere ressourcer til andre opgaver.
Vidensmedarbejdere bliver hurtigere, bedre og mere kreative ved at bruge AI
Både Microsoft, MIT, Stanford University og flere andre universiteter har gennemført omfattende undersøgelser af hvordan vidensmedarbejdere i forskellige brancher har taget generativ AI til sig og hvordan det er blevet en fast del af vores værktøjskasse på arbejdet. Undersøgelser (se artikelfod) har vist at AI hjælper os med at løse opgaverne hurtigere og det gør os mere effektive:
Ved at bruge AI kan vi løse helt konkrete opgaver meget hurtigere, fordi den hurtigt forsyner os med både viden og tekst taget ud fra store mængder data, som vi ikke selv kan erhverve i samme tempo. Vi kan bede ChatGPT om konkrete svar på konkrete spørgsmål, bede den om at skrive en artikel, en tale eller et indlæg om et konkret emne, lave skoleopgaver eller forholde sig kritisk til et konkret emne – og kort efter har du et mere eller mindre færdigt produkt.
Vi bliver ikke kun hurtigere og mere effektive når vi bruger kunstig intelligens i vores arbejde – det har også vist sig at kvaliteten og kreativiteten bliver forbedret. Det lyder måske mærkeligt at vi bliver mere kreative – men værktøjerne hjælper dig med hurtigere at få nye idéer og accelerere nye idéer i vidensbaserede virksomheder hvor kvalitet og innovation er essentielt.
Vær kritisk!
Selvom kunstig intelligens er en effektiv medspiller og et efterhånden uundværligt værktøj, er det vigtigt at forholde sig kritisk til den information som AI værktøjerne giver dig, da der kan være skævheder som påvirker de informationer du får. Det er generelt vigtigt at du bevarer din egen kritiske tænkning og selv vurderer om indholdet er korrekt og at informationerne matcher den specifikke kontekst. Det er også vigtigt at AI indgår som en del af din dataindsamling og ikke står alene.
Spørger man ChatGPT hvordan man skal forholde sig kildekritisk til AI, nævner den bl.a. ovenstående pointer, og supplerer med: ” At være kildekritisk indebærer altså ikke kun at evaluere AI, men også at bevare en aktiv og kritisk holdning til information og resultater og bruge AI som et supplement til, ikke en erstatning for, menneskelig tænkning og vurdering.
Læs videre på AI’s indflydelse på hverdagen:
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4573321
https://kforum.dk/nyheder/analyser/article16647520.ece