Din hjemmesides statistik er vigtigt for din forretning, og kræver lige nu særlig opmærksomhed!
Her hos Provi har vi før gjort opmærksom på, at Google varsler med en helt ny Google Analytics platform.
Og nu tiden kommet, hvor handling er påkrævet!
Google Analytics 4 er næste generation måle- og statistikløsning til hjemmesider, og erstatter Universal Analytics. Det er den version de fleste hjemmesider bruger i dag.
Den 1. juli 2023 stopper Universal Analytics målinger på din hjemmeside, så hvis du stadig bruger Universal Analytics, anbefaler vi at du gennemfører din overgang til Google Analytics 4.
Hvorfor?
Hvis du ikke er begyndt at indsamle data fra din hjemmeside i Google Analytics 4, bør du gøre det nu.
Det giver mulighed for at indsamle den historiske indsigt, du skal bruge for at måle dine resultater over tid:
Optimalt 1 års data.
Hvis du allerede indsamler de data, du skal bruge, i Google Analytics 4, bør du sikre, at din øvrige konfiguration er fuldført, og at data indsamles korrekt.
Du kan fortsætte med at bruge og indsamle nye data i dine Universal Analytics indtil 1. juli 2023. Derefter kan du få adgang til dine tidligere behandlede data i Universal Analytics i mindst seks måneder.
Vi opfordrer dig kraftigt til at eksportere dine historiske rapporter i løbet af denne periode, så du fortsat har et historisk sammenligningsgrundlag.
Universal Analytics udfases helt i nærmeste fremtid. Så er det ikke længere muligt at se Universal Analytics-rapporter på Analytics-grænsefladen eller få adgang til dine Universal Analytics-data via API’en.
Kontakt Provi Reklamebureau, hvis du har behov for hjælp til opsætningen af Google Analytics 4.
Kilde: Google