Jacob Larsen og assistenttræner Kenneth Sahlholdt bad for nyligt Provi, som har Garuda-certificerede konsulenter, om at udarbejde Garudas fokusprofiler på alle der er tilknyttet NFH’s håndboldligahold. NFH har tidligere arbejdet med fokusprofilen fra Garuda og har gode erfaringer med at bruge dem i praksis.
Nye spillere – nye profiler
Med flere nye spillere på holdet, vurderede de to trænere at det var tid til at få lavet nye fokusprofiler, både for at skabe gennemsigtighed på holdet, lære hinanden at kende og skabe et fælles sprog. Samtidig er fokusprofilen et nemt og overskueligt redskab til at sikre at holdet repræsenterer det rigtige mix af personlige kompetencer og adfærd. Fokusprofilen giver et håndgribeligt indblik i hvad der motiverer og driver den enkelte, og hvilke typer opgaver den enkelte trives med. De fire ’farver’ i profilen udgør fire forskellige grundprofiler. Farverne gør det til et redskab der er nemt at bruge i hverdagen, og det gør det nemt at huske mange ting om den enkelte, og hvilken ’farve’ eller hvilken grundprofil den enkelte spiller repræsenterer mest. Hvis der behov for at gå et skridt dybere, kan man altid gå tilbage og kigge i papirerne, og få ridset detaljerne op på den enkelte profil.
Fokusprofilen udvikler både trænere og spillere
For Jacob Larsen er Garudas Fokusprofil et værktøj som både bidrager til hans egen udvikling som træner, og et værktøj han nemt kan bruge til at skabe udvikling og motivation på holdet. Fokusprofilen giver viden om hvad der motiverer, demotiverer og viden om adfærd og hvorfor spillerne reagerer på de ting de gør.
Selvom Jacob er godt bekendt med fokusprofilerne og har arbejdet med dem før, så blev han alligevel overrasket over at en spiller repræsenterede en farve han ikke havde regnet med, og det gav pludselig mening for ham, at hun af og til har givet udtryk for at hun ønskede mere variation i træningen. Han repræsenterer selv en profiltype som godt kan lide at tingene er de samme, og derfor bliver han igennem sin viden om hvad der motiverer spillerne også selv udfordret som træner. Det stiller også krav til hans evner til at være kreativ og komme med nye input til træningen, og det er med til at udvikle ham som træner og en opmærksomhed på at motivere og imødekomme alles behov.
”En stor gevinst ved Garudaforløbet er også at alle føler sig hørt og bedre forstået, og det er der også noget vigtig psykologi i, som man ikke må undervurdere”, fortæller Jacob Larsen.
Et vigtigt værktøj på enhver arbejdsplads
Jacob Larsen og Kenneth Sahlholdt anbefaler Garuda til alle typer arbejdspladser. Uanset hvad man laver, er det vigtigt at virksomheden har den rigtige sammensætning af medarbejdere, der matcher og opfylder virksomhedens behov. Det er til gengæld op til virksomheden at gøre op med sig selv, hvad der er den optimale sammensætning af profiler for dem, siger Jacob Larsen. Kenneth Sahlholdt understreger at det vigtigste er at skabe tryghed, så man har det bedst mulige udgangspunkt for spillerne eller medarbejderne.