Provi har deltaget i Ad World 2022, et af verdens største konferencer , der omhandler fremtiden for markedsføring, online tendenser, lead generering, branding og meget mere. Det gør vi både for at udvide vores kompetencer med de værktøjer, som vores kunder bruger, og for at høre nærmere om trends og tendenser ift. hvor markedet er på vej hen. Alt dette er præsenteret af nogle af de største navne indenfor digital markedsføring.
Især i Ryan Deiss’ (Founder og CEO for DigitalMarketer) præsentation ” What’s In, What’s Out, and What Do We All Need To Be Paying Attention To As Marketers in 2023 and Beyond” har vi opsnuset en del ny information, og vi fandt det meget interessant at se deres hypoteser omkring fremtiden for markedsføring.
Kort fortalt handler oplægget fra Ryan Deiss om de 3 marketing tiltag, han spår vil stige i værdi, og 3 der vil falde.
De 3 værdier der synes at falde i forhold til DigitalMarketer’s undersøgelse er:
- Facebook og Instagram Ads (Bl.a. fordi Meta, Facebook og Instagram’s moderselskab, har store problemer med at tiltrække nye brugere).
- Et kliks konversioner – hvor man klikker på en reklame og allerede har et produkt i kurven, der er klar til betaling.
- Organiske sociale medier.
Og der vil samtidig være en stigende værdi i:
- Video i kort-format – bl.a. på grund af populariteten af TikTok, YouTube Shorts, Instagram/Facebook Reels o. m.
- Email-marketing, i form af nyhedsbreve med specialtilbud, da disse kan skæddersyes meget personligt.
- YouTube Ads, både videoer og bannere.
Hos Provi holder vi os på forkant med det nyeste indenfor markedsføring. Ønsker du at høre mere om, hvordan din virksomhed kunne markedsføre sig i fremtiden, kan du kontakte Emil på +45 30 60 52 34 eller eel@provi.dk.