TikTok har udgivet deres seneste Trend Report med data fra sidste år, og forudsigelser for 2024. Herunder viser vi tre af de mest interessante tal for året der gik. Du kan læse den fulde rapport i bunden af siden.
Nysgerrighed (Trend force 1):
På TikTok leder besøgende ikke efter det ene “rigtige svar.” Her kan enhver personlighed finde sin niche, hvilket åbner op for forskellige perspektiver og uudforskede emner. Anbefalingen fra TikTok selv er at engagere sig i fællesskaberne på platformen og skabe indhold, der matcher brugernes behov og nysgerrighed.
Rent statistisk er TikTok’s brugere 1,8 gange mere tilbøjelige til at omfavne nye emner som de har set på platformen (end på andre lignende platforme).
Uforudsigelig fortælling (Trend force 2):
TikTok er kendt som stedet, hvor traditionel storytelling vendes på hovedet gennem mange perspektiver og samarbejdende formater.
Indhold på TikTok er skabt til at blive tolket og bygget videre på. Det opfordrer til at opbygge nye fællesskaber, og giver dem plads i formningen af et brands identitet og fortælling. Den unikke fortællingsstruktur på TikTok fastholder seere længere end tilsvarende platforme.
Når en annoncer formår at vække nysgerrighed på TikTok i de første sekunder, formår de også at fastholde opmærksomheden 1,4 gange længere end tilsvarende platforme.
Tillidsbroen (Trend force 3):
På TikTok har brands mulighed for en åben dialog med deres forbrugere og fællesskab, og influencere kan fungere som effektive mellemled.
Hver kampagne og organisk stykke indhold bliver en mulighed for at dele, lytte og lære, hvilket bygger brandtillid og værdier i fællesskab og skaber en dybere loyalitet både på og uden for platformen.
Efter at have set en annonce på TikTok øges brugernes tillid til brandet med 41%, og de er 31% mere tilbøjelige til at forblive loyale over for brandet.
Den uddybende rapport kan læses på engelsk her: https://www.tiktok.com/business/library/TikTok_WhatsNext_2024TrendReport.pdf