KONTAKT OS
Guldborgsund
Vordingborg
Lolland
Køge
Guldborgsund
Vordingborg
Lolland
Køge
Nadias historie: Trods mange udfordringer har Nadia fuld fart på!
Da Nadia som ledig dagpengemodtager kom til Provi, var det med et stort ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der har været rigtig mange udfordringer i Nadias privatliv, men hun er kommet langt og nu føler hun sig parat til at komme videre i sit arbejdsliv.
Vi har nogle gode samtaler hvor Nadia bliver klogere på hvad hun ønsker at beskæftige sig med. Nadia vil gerne arbejde med mennesker – hun er egentlig kontoruddannet inden for offentlig administration, men har meget mere erfaring med omsorgsarbejde end fra kontor – og det er også omsorgsarbejdet hun brænder for. Nadia har igennem nogle år har arbejdet med autistiske børn – et arbejde hun var rigtig glad for og hun vil stadig gerne have omsorgsarbejde, men er meget åben i forhold til hvor og hvilke mennesker hun skal arbejde med.
... et anderledes skridt ...
Under samtalerne var vi omkring flere muligheder – bl.a. snakkede vi uddannelsen til pædagogisk assistent og SOSU-uddannelser. Nadia er generelt meget åben for de forslag som kommer frem under vores møder, og da der viser sig en mulighed for praktik på Nykøbing Falster Sygehus er Nadia klar til at tage springet.
Praktikken på sygehuset er et helt nyt fag og et område som hun ikke før har stiftet bekendtskab med. Allerede i begyndelsen af praktikken får Nadia lov til at deltage i mange opgaver og får også ret hurtigt lov til at gøre flere ting selvstændigt. Nadia får meget ros for sin lyst til at lære og hendes omgang med både patienter og kollegaer og Nadia er også rigtig glad for at være på afdelingen.
Da Nadias praktik på sygehuset slutter, bliver hun tilbudt ansættelse i en tidsbegrænset stilling på 6 måneder, hvilket hun naturligvis takker ja til. Nadia er fortsat rigtig glad for arbejdet og opgaverne. Privat har Nadia også fået meget mere ro på sit liv, hun har fået ny bolig og ser lyst på fremtiden.
Nadia bliver igen tilbudt forlængelse af ansættelsen på yderligere på 1 år og Nadia er stadig rigtig glad for sit arbejde og hun er ikke i tvivl om at hun gerne vil være sygeplejerske – og nu har hun igen taget et stort spring og har søgt ind på uddannelsen med opstart til september.
KONTAKT OS
Tilmeld jer Provi’s nyhedsbrev.
Provi tilbyder konsulentarbejde inden for områderne: karriererådgivning, virksomhedsrådgivning, marketing og EU-området.
Provi | Cvr. 37635391 | Forretningsbetingelser | Persondata & Cookiepolitik