KONTAKT OS
Guldborgsund
Vordingborg
Lolland
Køge
Guldborgsund
Vordingborg
Lolland
Køge
Fra blomsterdekoratør på vej mod socialrådgiveruddannelsen
En beslutning om fremtiden
Når man har 3 små børn kan det være svært at få familielivet til at hænge sammen med lange arbejdsdage, weekendarbejde og arbejde på helligdage – et liv Katinka har været vant til som blomsterdekoratør. Med en mand der arbejder om natten og går tidligt i seng, kræver det at Katinka senest er hjemme kl. 17 og det er ikke realistisk når man arbejder som blomsterdekoratør.
Som ledig dagpengemodtager, bliver Katinka tilbudt at komme i Provi og få sparring på hvordan hun kommer videre i sit arbejdsliv. Under samtalerne kommer der ret tidligt fokus på muligheden for at tage en ny uddannelse – en uddannelse som også fremadrettet vil give Katinka og hendes familie bedre muligheder for at få familielivet til at hænge sammen og det er Katinka meget åben for.
Mange muligheder og en vigtig beslutning om fremtiden
Katinka er usikker på hvilken uddannelse hun skal vælge – hun har tidligere på året taget et kursus i digital marketing, hvilket hun synes var spændende og også godt kan se sig selv i, i fremtiden, men hun er usikker på jobmulighederne da hun også har en begrænset personlig erfaring i at arbejde med bl.a. sociale medier. Inden Katinka lægger sig fast på en beslutning, vælger hun at tage imod tilbuddet om at få studievejledning på VUC, så hun er bedre klædt på til at vælge den uddannelse hun synes passer bedst til hende.
... der er råderum til ny uddannelse ...
Uddannelse er også et spørgsmål om økonomi
Efter studievejledningen på VUC og samtalerne med Provi har Katinka besluttet sig for, hvis det økonomisk er muligt, først at tage genvejspakken til socialrådgiver på HF og herefter tilmelde sig uddannelsen til socialrådgiver i 2026. Uddannelsen er på SU og Katinka har brug for at finde ud af om det økonomisk er realistisk at tage en ny uddannelse. Der er mange tanker og man kommer lidt på ukendt grund når der tegner sig en ny hverdag i familielivet, når man pludselig som voksen skal begynde på uddannelse og her er det økonomiske aspekt også en vigtig faktor. Efter at have undersøgt de økonomiske muligheder, viser det sig at der er råderum til at Katinka kan tilmelde sig sin nye uddannelse – og allerede til januar 2025 starter Katinka på genvejspakken (HF), så hun kan søge ind på socialrådgiveruddannelsen året efter.
En spændende tid venter
Det bliver på mange måder en spændende, men også meget anderledes tid der venter forude – først som HF studerende og om et år, kan Katinka tage første semester på vej mod drømmeuddannelsen.
Som forhenværende blomsterdekoratør, har Katinka været vant til at møde mange forskellige mennesker i alle livets faser – også når det er svært. Katinka kan godt lide at have med mennesker at gøre i sit arbejde, og hun kunne godt tænke sig at arbejde med mennesker og meget gerne børn i sit fremtidige virke.
KONTAKT OS
Tilmeld jer Provi’s nyhedsbrev.
Provi tilbyder konsulentarbejde inden for områderne: karriererådgivning, virksomhedsrådgivning, marketing og EU-området.
Provi | Cvr. 37635391 | Forretningsbetingelser | Persondata & Cookiepolitik