iværksætteri

Michala fortæller

Efter 14 år med en iværksætter i maven har Michala endelig taget springet – nu er hun herre i eget hus.

Michala har i mange år vidst, at hun vil være selvstændig og leve af sin hobby og passion for at finde genbrugsmøbler og andre spændende fund og give det nyt liv hos nye ejere. Det var først da hun blev skilt og flyttede ud på landet hos sin kæreste, at drømmen for alvor blev en realitet, og hun er ikke i tvivl om at det er den rigtige beslutning.

Netværk og sparring igennem iværksætterforløb

Da Michala flytter til Falster, er hun på supplerende dagpenge og har et deltidsjob på en planteskole. Igennem jobcentret, får Michala muligheden for at komme på iværksætterforløb i Provi. Michala var på det tidspunkt klar til at tage springet som iværksætter, men selvom hun følte sig godt klædt på, har hun været rigtig glad for den sparring som hun har fået igennem iværksætterforløbet.

For Michala har det haft stor værdi, at hun har kunnet få hjælp med det samme, når hun stødte ind i et problem. Det har betydet at hun er kommet hurtigere over de bump, der har været på vejen. Hun er heller ikke i tvivl om at iværksætterforløbet har sparet hende for mange dyre lærepenge, og så har hun sparet meget tid ved at få hjælp og sparring til bl.a. sociale medier og hjemmeside. Det har nemt at få faglig og kvalificeret feedback, når hun har haft brug for det, og samtidig en unik mulighed for at udveksle erfaringer med andre i samme situation som hende selv, og opbygge et fagligt og lokalt netværk med andre iværksættere.

Fra drøm til virkelighed

Michala åbnede dørene til sin gårdbutik, Gaardkram den 19. december 2021. Gårdbutikken holder åbent én dag om ugen, men det er altid muligt at aftale et besøg eller købe varer, som man kan hente efter aftale.

Gårdbutikken byder på håndplukkede genbrugsmøbler, keramik og hjemmelavede kreationer. Temaet er kvalitet i fransk og svensk landstil. For Mikala er det vigtigt at bruge de ressourcer man har, og det kommer også til udtryk i hendes butik, hvor man også kan købe forskellige overskudsprodukter, lige fra vinblade til vindolmere, erantisfrø, chili -og tomatplanter, syriske rosenfrø og æbler. Sortimentet er tilfældigt og afspejler hvad hun har i overskud fra haven. Hvis Michala har produceret for mange blomster eller grøntsager ved sin forspiring, end hun selv kan nå at bruge, sælger hun dem i butikken. For hende er det en passion at finde og skabe ting og give dem et nyt liv. Det er sjældent hun køber nyt, og bruger ting hun i forvejen har, til at skabe nye kreationer, som hun sælger fra gårdbutikken og på markeder i løbet af året.

Logo Gaardkram
Instagram verificering

... man skal have det med hjem som vi lover ...

Hvad med fremtiden?

Genbrugsmøbler, biodiversitet, bæredygtighed og oplevelser

Gårdbutikken er beliggende på Bringserevej 6, ca. 6,5 km fra Stubbekøbing. Det er ikke et sted man kommer forbi, hvis man ikke kender til gårdbutikken. Alligevel har mange fundet vejen til butikken, det er især københavnere med flexbolig, der kommer og som gerne vil indrette huset med genbrugsfund fra gårdbutikken.

Events og kurser med bæredygtighed som tema

I løbet af året inviterer Michala løbende til events og kurser på gården, og håber det også tiltrækker flere lokale i området. Allerede den 6. marts inviterer Michala til forspiringskursus, hvor der er rig mulighed for at blive klogere på at kickstarte spiringen til foråret, lade sig inspirere og se butikken og de udvalgte varer – og så får man en goodiebag med hjem.

For Michala er oplevelsen en stor del af besøget hos hende, og som hun siger ”man skal have det med hjem som vi lover”. Til sommer, har hun planlagt at lave et event, hvor man kan komme og lære at lave sit eget insekthotel, og til efteråret vil hun afholde kursus i at undgå madspild, moste æbler og få sin egen most med hjem. Konceptet er levende og udvikler sig hele tiden i takt med at der vokser nye ideer frem.

Drømmen i fremtiden

Michala drømmer om at hun på et tidspunkt kan leve af sin drøm, uden at have anden beskæftigelse ved siden af. Hun drømmer om at udvide og plante juletræer, så Gaardkram bliver et sted, hvor hele familien kan komme og fælde sit juletræ, få en tår varm gløgg, og gøre det til en hyggelig familieoplevelse at hente familiens juletræ. Der dukker hele tiden nye idéer op, og for Michala er det vigtigste at det bliver ved med at være sjovt.

273356438_142481904894407_90202518064776516_n
274451528_146441441165120_694732230006564248_n
274360912_146441494498448_5310876554285961117_n

Se flere cases

image001
IMG_7946
Nadia
Zuzanna Billede (002) (2)
Line
Image

KONTAKT OS

Få en snak med...
test