fbpx
karriererådgivning.

Ledig fleksjobber, hvad nu?

Maria er fleksjobber, og i starten af 2022 blev Maria ledig fordi kontrakten hos hendes forhenværende arbejdsgiver udløb. Maria har gjort rent i mange år og har altid været glad for sit arbejde, men med forskellige fysiske udfordringer er det svært at komme tilbage i rengøringsbranchen.

Da Maria som ledig fleksjobber starter i Provi, bruger vi tid på at tale om muligheder for Maria, både i forhold til eventuelle rengøringsjobs, men vi snakker også om at prøve andre brancher og opgaver. Maria er meget åben for de forslag der dukker op under vores samtaler, og vi begynder at kontakte virksomheder med både rengørings – og køkkenopgaver.

Igennem forløbet taler vi med forskellige virksomheder omkring en jobmulighed til Maria, men det er ikke altid at det er det rigtige match mellem arbejdsgivers ønsker og forventninger og det man som fleksjobvisiteret kan honorere.

image

Nye muligheder

Maria kontakter på eget initiativ FGU i Nakskov, hvor vi efter et møde, aftaler en virksomhedspraktik med et håb om at det kan ende i et fleksjob. Oprindeligt var det planen at Maria skulle gøre rent, men det viste sig hurtigt at være en stor mundfuld for Maria, og det blev besluttet at Maria i stedet skulle  hjælpe til i kantinen med madlavning, kaffe og rengøring.

Maria er rigtig glad for praktikken, og selvom det var hendes store ønske, var der desværre ikke mulighed for et fleksjob til Maria.

Når enden er god…

Maria er blevet glad for at arbejde i et køkken, og da vi igen står foran at skulle finde en ny mulighed til Maria og der pludselig viser sig en anden mulighed i kantinen på Ortofon, slår vi til. Her mangler de en til at stå for servering af frokostordningen, vaske op og gøre klar til møder. Maria får mulighed for en praktik hvor hun kan prøve opgaverne af. Praktikken går rigtig godt – Maria er glad for at være på Ortofon og hun trives med opgaverne – og glæden blev også ekstra stor da Maria bliver tilbudt ansættelse i fleksjob i kantinen på Ortofon fra 1. juni 2023.

Se flere cases

image001
IMG_7946
Nadia
Zuzanna Billede (002) (2)
Line
Mette

KONTAKT OS

Få en snak med...
test