KONTAKT OS
Guldborgsund
Vordingborg
Lolland
Køge
Guldborgsund
Vordingborg
Lolland
Køge
Fleksjob i Rema 1000
Før jeg startede hos Provi havde jeg været i en længerevarende praktik – i håb om fleksjob – men fik det ikke. Så jeg var bange for at blive skuffet igen og mødte med den indstilling.
Men det gik ikke som jeg havde frygtet – faktisk oplevede jeg et super samspil med mine 2 konsulenter på forløbet hos Provi, som også gav sig tid til at være der, og lytte og hjælpe i en periode, hvor jeg havde noget krise i mit liv. Det var en kæmpe hjælp i mit arbejde på at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen, og jeg fik faktisk tidsbegrænset fleksjob inden for hjemmeplejen, men blev i denne periode på plejecenteret bekræftet i, at det var ikke her mit fremtidige job lå.
Jeg fik mulighed for et nyt forløb hos Provi efter jeg blev ledig igen – og fik afprøvet butiksområdet. Første praktik gav ikke job, men var en god mulighed for at afprøve jobbet, og jeg fandt ud af, at det her var vejen for mig. Med hjælp fra Provi blev der åbnet for en praktik hos Rema 1000 i Vordingborg.
Allerede ved første samtale med købmand Leif Elkjær Helligsø og hans første mand fornemmede jeg, at vi faldt godt i hak. Der var jobmulighed, hvis min arm kunne holde til opgaven, som skulle være ved kasselinien.
Skøn arbejdsplads, hvor jeg følte mig velkommen fra første dag. Kollegaerne var blevet informeret om praktikken, og skånehensyn mv. De havde andre i praktik, og var gode til at hjælpe og sørge for jeg blev en del af teamet.
Praktikperioden gik super godt og jeg er nu i den lykkelige situation, at jeg efter praktikperioden blev ansat i fleksjob, og det er jeg bare så glad for og jeg stortrives med mit nye job. Det at jeg har fået job og gode kollegaer har i den grad styrket min selvtillid, og socialt har det givet mig så meget også.
Fleksjobber hos Rema 1000 Vordingborg, Bodil Nielsen
…det har styrket min selvtillid…
”Det at jeg har fået job og gode kollegaer har i den grad styrket min selvtillid. Det hjalp Provi mig med at opnå”
Købmand Leif Elkjær Helligsø, Rema 1000 i Vordingborg, mener det er vigtigt at bidrage til at tage et socialt ansvar …og ved at tilbyde praktik hos os eller ansættelse med skånehensyn, gør vi lige præcis det. Samtidigt er en praktikperiode en rigtig god mulighed til at afdække muligheder for virksomhed og borger.
Det er vigtigt for os at det er tydeligt, hvad formålet med praktikperioden er! Hos os bliver man integreret i virksomheden og teamet i praktikperioden. Det er vigtigt for os at man føler sig godt tilpas og velkommen på arbejdspladsen. Vores personale er meget åbne for at hjælpe og alle bidrager til det gode arbejdsmiljø vi har i butikken. Vi ønsker ikke at have ry for, at vi udnytter praktikmuligheden. Der er meget arbejde forbundet med et praktikforløb i forhold til oplæring og opfølgning, møder, der skal laves notater og beskrivelser mv til brug for evt pension eller fleksjob.
En praktikperiode er i høj grad et visitkort til en mulig fremtidig ansættelse – vi ansætter ofte personale, der har været i praktik hos os eller som vi har fået anbefalet.
Vores samarbejde med Provi fungerer rigtig godt, primært fordi Provi har et godt kendskab til vores virksomhed og der derfor kun sker henvendelse når Provi skønner, at der er et godt match. Provi oversælger aldrig og er gode til at følge op og holde aftaler i forbindelse med et praktikforløb.
Købmand Leif Elkjær Helligsø, Rema 1000 Vordingborg
KONTAKT OS
Tilmeld jer Provi’s nyhedsbrev.
Provi tilbyder konsulentarbejde inden for områderne: karriererådgivning, virksomhedsrådgivning, marketing og EU-området.
Provi | Cvr. 37635391 | Forretningsbetingelser | Persondata & Cookiepolitik