I Provi møder vi mange kursister der skal finde nye veje på arbejdsmarkedet. Når man skal finde nye muligheder, kan uddannelse være et godt valg, uanset alder og erfaring på arbejdsmarkedet. Uddannelse er ofte en vigtig del af vores samtaler med kursisterne, og derfor havde vi sammen med CELF planlagt en inspirationstur, hvor kursisterne blev præsenteret for de forskellige uddannelsesmuligheder som CELF udbyder lokalt. Formålet med turen var at give kursisterne et håndgribeligt billede af hvilke uddannelsesmuligheder der er, hvordan uddannelsen kan sættes sammen, og selvfølgelig også det økonomiske perspektiv i forhold til at tage en ny uddannelse.
Uddannelsesmuligheder på Femern
CELF havde også inviteret Jane Petersen der er uddannelseskoordinator hos FLC (Femern Link Contractors). Jane fortalte om FLC og de forskellige uddannelser der er hos FLC og hvordan man kan blive kandidat til uddannelserne. Afslutningsvis var der rig mulighed for at stille konkrete spørgsmål, og blive klogere på uddannelsesmuligheder og økonomi under uddannelsen.
Dagen var en stor succes og vores kursister fik en masse inspiration, som har givet blod på tanden til at starte på en ny uddannelse. Der er allerede planlagt aftaler med studievejledningen på CELF🏗
Kunne du også tænke dig at vide mere om uddannelsesmuligheder som ledig, så kontakt Charlotte på +45 26 89 19 90 eller cb@provi.dk.