Ledig stilling
Konsulent til karriererådgivning og virksomhedskontakt
Vi søger en engageret og energifyldt kollega til Provi
Har du lyst til at gøre en konkret forskel for mennesker, der har brug for støtte til at komme videre i deres arbejdsliv? Og trives du med at skabe relationer og åbne døre ude i virksomhederne?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Som konsulent i Provis karriererådgivning bliver du en central drivkraft i arbejdet med vores kursister. Du arbejder både tæt med de ledige kursuster og er samtidig den, der tager teten i den opsøgende kontakt til virksomheder og skaber konkrete muligheder for praktik og job.
I arbejdet med vores kursister – som er ledige jobparate borgere – skal du være med til at støtte og vejlede den enkelte i at få skabt kontakt til enten arbejdsmarkedet eller uddannelse. Vi hjælper bl.a. med sparring i forhold til ansøgning og cv, joblog, virksomhedskontakt og sparring med udgangspunkt i den enkeltes ønsker for fremtiden. Dette sker altid i tæt samarbejde med sagsbehandlerne i jobcentret, så vi sammen kan sikre en helhedsorienteret indsats og skabe de bedste muligheder for kursisternes videre vej mod job eller uddannelse.
Du vil:
- Arbejde med ledige jobparate borgere og støtte dem i deres vej tilbage på arbejdsmarkedet
- Motivere, guide og give konkret sparring på jobsøgning, CV og indsats
- Tage aktivt ansvar for opsøgende virksomhedskontakt og opbygge relationer
- Identificere jobåbninger og matche borgere med konkrete muligheder
Vi søger en kollega, der:
- Er proaktiv, udadvendt og trives med opsøgende salg og relations arbejde
- Har en naturlig energi og evne til at motivere andre
- Tør tage initiativ og følge tingene helt til dørs
- Ser muligheder frem for begrænsninger og arbejder målrettet med resultater
- Er opsøgende og trives med at skabe kontakt til virksomheder.
- Du har en naturlig evne til at skabe klar og tillidsfuld kommunikation, både mundtligt og skriftligt.
- Kan balancere mellem at være støttende, lyttende og samtidig handlingsorienteret.
- Kendskab til regler på området er en fordel
- Kendskab til virksomheder på Lolland, Falster, Sydsjælland og Faxe
- Har kørekort
Hos Provi bliver du en del af et fagligt engageret team der støtter hinanden fagligt og personligt. Vi arbejder helhedsorienteret og med respekt for den enkeltes situation og møder vores kursister dér hvor de er.
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt job, hvor du hver dag gør en konkret forskel for andre.
- En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på udvikling – både for kursister og medarbejdere.
- Stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde og bringe dine egne idéer i spil.
- Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor energi, humor og samarbejde er en vigtig del af hverdagen.
- Tæt sparring med erfarne kolleger.
Har du lyst til at være en del af Provi og bidrage med din energi, dit engagement og dine kompetencer? Så glæder vi os til at høre fra dig. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV til cb@provi.dk Vi holder løbende samtaler.
Som en del af ansættelsesprocessen anvender vi Praice.
Praice hjælper os med at få et nuanceret indblik i din personlighed gennem feedback fra dit netværk.
Opret din profil her: app.praice.com/job/prov3033
For at komme i betragtning til stillingen er det en forudsætning, at du gennemfører din Praice-profil. Det indebærer, at du:
- Inviterer minimum 15 personer fra dit netværk
- Indhenter mindst 10 besvarelser
- Sikrer en god variation af respondenter (fx kolleger, ledere, venner og familie)
Vi anbefaler, at du igangsætter processen så hurtigt som muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Østergaard på telefon 26891990 eller cb@provi.dk
I Provi tror vi på, at sammen kan vi mere – og vi glæder os til at byde dig velkommen i vores karriererådgivning

KONTAKT OS





