Baserer I jeres markedsføringsindsats på jeres indsamlede data i Google Analytics? Så er I på rette vej.
Men er den data I ser troværdig?
Google Analytics tracker alle sideanvisninger, inklusiv den trafik som I selv genererer. Det betyder, at når I ser jeres sidevisninger, så kan en større del af disse komme fra jeres egne computere. Det betyder, at I ikke helt kan regne med jeres antal sidevisninger og anden data fra Google Analytics.
I bør derfor ekskluderer den trafik, som I selv generer til jeres hjemmeside, så I ikke bliver vildledt af jeres egen data.
Men hvordan?
Først skal I finde ud af hvad jeres IP-adresse er. Det er på baggrund af den, at I kan ekskludere trafikken og dermed ikke medregner den data.
I kan finde jeres IP-adresse her. Find jeres IP-adresse øverst på siden, hvor der står: “My Public IPv4 is“. Herefter skal I gå til jeres Google Analytics fra administratorkontoen.
Når I er inde i Google Analytics, skal I opsætte et filter. Lyder det teknisk og besværligt?
Så brug vores mini guide…
Login på Google Analytics.
Klik på knappen Administrator. Gå til fanen med Konto.
Klik på Alle Filtre. Klik herefter på den røde knap med et + tegn, som står for Tilføj Filtre. Navngiv filteret.
Tjek op på at der under oprettelsen af filteret er angivet Foruddefineret og Ekskluder.
Under Vælg kilde eller destination angiv Trafik fra IP adresserne. Vælg udtryk der er lig med. Indsæt IP adresse. Klik Gem.
Filteret er nu oprettet! Nu skal det blot tilføjes i visningen af data.
Gå derfor til fanen Visning. Klik på Filtre. Klik på Tilføj Filtre. Vælg anvend eksisterende filter (inkl. det du har oprettet). Klik på det Filter du har oprettet og klik Tilføj. Klik så Gem.
SUCCES!
Dit filter er nu tilføjet visningen, og I ekskluderer nu jeres interne trafik og medregner ikke dataen i dataoversigten.