NYHEDSBREV
Tilmeld jer Provi’s nyhedsbrev.
Projektlederen er nøgleperson i ethvert projekt. Han eller hun skal sikre, at projektet munder ud i et produkt, og at processen forløber til alles tilfredshed.
I EU-projekter, der involverer partnere fra andre lande med en anden kultur og en anden administrations- og samarbejdsform, er det vigtigt, at der er åbenhed omkring forskellene og en forståelse for, at processen godt kan tage lang tid (forskellige sprog, risiko for misforståelser, mange indbyrdes afklaringer). En ide kan være at lave en ordliste, hvor forskellige ord og begreber, der anvendes i projektet, defineres og lægges fast. Det kan fungere som referenceramme i konfliktsituationer og ved misforståelser.
Husk, at det kan være en god ide at lade det sociale samvær fylde ved projektmøderne, så deltagerne har mulighed for at tale med hinanden, lære hinanden at kende og derved lette det kommende samarbejde.
Sker det, at projektet ændrer sig undervejs, fordi der dukker forhold op, som det ikke har været muligt at tage i betragtning i planlægningen, er det vigtigt at kontakte det nationale kontor eller Europa-Kommissionen. En løbende evalueringsproces kan være et godt redskab til at anskueliggøre og forklare den nye retning i projektet.
Tilmeld jer Provi’s nyhedsbrev.
Provi tilbyder konsulentarbejde inden for områderne: karriererådgivning, virksomhedsrådgivning, marketing og EU-området.
Provi | Cvr. 37635391 | Forretningsbetingelser | Persondata & Cookiepolitik