Netværk for akademikere
Netværk for akademikere er et målrettet forløb hos Provi, der styrker ledige akademikeres vej mod beskæftigelse. Forløbet omsætter akademiske kompetencer til konkrete jobmuligheder gennem faglig sparring, netværksdannelse og indsigt i arbejdsmarkedets behov.
Deltagerne arbejder aktivt med at afdække og formidle deres kompetencer, så de bliver synlige og relevante for virksomhederne. Forløbet sætter fokus på egen indsats, skarp profilering og målrettet jobsøgning ud fra de jobmål, der aftales med kommunens beskæftigelsesindsats.
Et vigtigt omdrejningspunkt er de beskæftigelsesrettede værktøjer – som virksomhedspraktik, løntilskud og brancherettede aktiviteter – der bruges strategisk til at åbne døre og skabe realistiske veje til job.
Netværksmøder og individuel sparring
Forløbet består af fire netværksmøder, der afholdes med cirka 14 dages mellemrum. Mellem møderne tilbydes individuel sparring og opfølgning. Netværksmøderne giver deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer, styrke deres netværk og skabe kontakter, som kan føre til konkrete jobåbninger.
Der arbejdes med aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet og med, hvordan akademikere kan bruge deres faglighed og erfaring til at matche virksomhedernes behov.
Målet med forløbet er at styrke handlekraft, synlighed og faglig gennemslagskraft – og dermed skabe de bedste forudsætninger for varig beskæftigelse.
Vi er altid klar til en uforpligtende snak, hvis der er spørgsmål til, hvordan vi arbejder.


