Gå til hovedindhold
Amazon
31 oktober 2020

Amazon er netop lanceret i Sverige!

Amazon har nu bekræftet deres indtrædelse på det svenske marked via en pressemeddelelse, som den amerikanske internethandelsvirksomhed offentliggjorde d. 28. okt. 2020. 

Det betyder at Amazon nu er tilgænglig for den svenske befolkning, og at det ikke længere er nødvendigt at bruge den tyske eller engelske webshop-version til at forhandle eller købe varer online. 

Dog spår fremtidsforskere, at den svenske lancering ikke kommer til at have den store betydning for de danske forbrugere - endnu.
De fleste varer på Amazons svenske tjeneste kan endnu ikke leveres i Danmark, dog forventes det snarrest, eftersom danskerne kan bestille varer fra den tyske webshop med levering til Danmark. 

Det menes alligevel, at især det svenske og danske erhvervsliv skal være på mærkerne, og at det kan være en fordel at tænke Amazon-tjenesten med i sin virksomhedsstrategi allerede nu!

Amazon betragtes som en enormt stor og veletableret spiller på markedet, med et kæmpe udbud af varer. Dertil udbyder de Prime-abonnementet, hvor man for et ganske lille beløb får adgang til hurtig og gratis levering. 

Endvidere er det bemærkelsesværdigt at Amazon allerede besidder en markedsandel på hele 3% i Danmark, uden at være etableret med en dansk webshop-version. Vi råder derfor alle virksomheder til at tænke Amazon universet ind i deres forretningsplan allerede nu.

Besøg det svenske Amazon univers her: www.amazon.se 

Læs også Amazons pressemedelelse om den svenske lancering her