Er du på kontanthjælp, har du af Jobcentret fået at vide, hvilke rettigheder og pligter du har i forbindelse med jobsøgning og de andre formelle ting.
Ligesom andre steder i livet har vi alle som mennesker forskelligt udgangspunkt. Vi støtter dig i at blive klar til et job - uanset timeantallet og omstændigheder.
Kort fortalt, så hjælper vi med at få folk i job. Det gør vi, ved at tage udgangspunkt i dig som menneske og sammenholde med den viden vi har om det lokale arbejdsmarked. Hvad skal vi tage i betragtning, når vi skal matche dig med en arbejdsplads? Hvor mange timer skal du arbejde? Har du nogle begrænsninger, der skal tages hensyn til?
Du har sandsynligvis været igennem en del forløb, som kommunen har arrangeret for at hjælpe og støtte dig. Vi vil forsøge at bygge ovenpå, ved at se på dig som et helt menneske, og så prøve at matche dig med en virksomhed.
Vi er gode til det, vi gør – at få folk i job, hvis vi kan gøre det i et samspil med dig.