Hvem trives mest og mindst?
Ballisager tager hvert år en grundig stikprøve på det danske arbejdsmarked og dykker ned i tendenserne på arbejdspladserne, vores trivsel og stress blandt ledere og medarbejdere.
Der er mange positive meldinger i den dugfriske rapport og der tegner sig et positivt billede af et godt og sundt arbejdsmarked. Vi kan bl.a. se at trivslen på de danske arbejdspladser i år nået et rekordhøjt niveau. Vi trives rigtig godt på vores arbejde og heldigvis er det et billede der tegner sig, når vi ser generelt på hele det danske arbejdsmarked på tværs af køn, ansatte i det private og ansatte i det offentlige.
Det er de færreste undersøgelser der ikke viser nogen former for udsving og det gør sig også gældende, når vi kigger nærmere på hvem der trives mest og hvem der viser den laveste trivsel på arbejdsmarkedet. Det er er de ældste på arbejdsmarkedet der trives allerbedst og de yngste der trives mindst. Der en tydelig tendens til at trivslen øges, jo ældre du bliver.
Hvad påvirker trivslen?
Når vi kigger på hvad der påvirker vores trivsel, så er der en kønsmæssig forskel på hvilke faktorer der påvirker os og hvad der skaber mistrivsel for os på vores arbejde.
For kvindernes vedkommende er dårligt samarbejde med lederen den faktor der har størst indflydelse på vores mistrivsel på vores arbejde. For mændene er billedet anderledes, deres trivsel påvirkes negativt når de enten ikke føler der er mulighed for at udvikle sig i deres job, eller hvis de ikke føler at opgaven passer til dem.
Stress på det danske arbejdsmarked
Når vi kigger på Ballisagers undersøgelse af stressniveauet, er der mange faktorer der spiller ind. Det gælder både på det organisatoriske element og vores private forhold. Når vi ser på det organisatoriske element, er det dem der er ansat i de regionale organisationer der viser den største andel af medarbejdere med et højt stressniveau. Set på de private forhold og stress, udgør unge med hjemmeboende børn ligesom de regionalt ansatte 23 % med højt stressniveau. De midaldrende med hjemmeboende børn viser også en høj andel på 17% med højere stressrisiko. Generelt viser undersøgelsen at dem med hjemmeboende børn i alle aldersgrupper har en højere risiko for forhøjet stress. Samtidig er der et generelt billede af at kvinder er oplever mere stress end mænd.
Når vi ser på køn og oplevelsen af stress, så tegner der sig igen en kønsmæssig forskel på hvad vi oplever der stresser os. Kvinderne bliver stresset når de oplever at de har for mange opgaver, har svært ved at sige fra og balancen mellem arbejds – og privatliv.
Mændene oplever også forhøjet stress når de oplever at der er for mange opgaver, når de ikke får sagt fra og når målsætningerne er urealistiske.
Undersøgelsen har desuden at hjemmearbejde og fleksibilitet har vist at være en stressreducerende faktor. Den viser også at den største hæmsko for vores effektivitet på arbejdspladsen er skiftende fokus.
Motivation for jobskifte
Når vi overvejer jobskifte så er der sket en ændring i forhold til hvad vi synes der er vigtigst. Muligheden for at avancere og udvikle sig fagligt er blevet mindre vigtigt end det tidligere har været. Ballisager vurderer at det kan være et udtryk for at vores arbejde er mindre vigtigt end det har været før og refererer til sidste års kandidatanalyse. Til gengæld er lønnen og muligheden for fleksibilitet blevet vigtigere – faktorer som også har stor indflydelse på vores fritid. Det er formentlig en konsekvens af vores ændrede måder at arbejde på, ligesom vores behov for relationer på arbejdspladsen også fået en mindre betydning. Ser vi på forskellen på kønnene og de forskellige præferencer, så har mændene størst fokus på løn og jobsikkerhed, hvor kvinderne lægger mest vægt på relationer og fleksibilitet.
Et andet vigtigt element i forhold til vores arbejdsglæde er at vi har en oplevelse af at vores arbejde giver mening og at man gør en forskel. Dem der har den største trivsel i deres arbejde er nært knyttet til oplevelsen af at man gør en nær forskel for nogen. Dem der ikke føler arbejdet giver mening er også dem der oplever den ringeste trivsel.
Hvis du vil vide mere om resultaterne i Ballisagers kandidatanalyse, kan du finde læse mere fra deres analyse hér: https://ballisager.com/kandidatanalysen
